Om Min Historie

Målet med ”Min Historie” er at give familier, enkeltpersoner, virksomheder og organisationer muligheden for at bevare og og dele livshistorier, forbinde generationer og præservere arv og eftermæle i tidløse multimediepræsentationer af høj kvalitet.

En familie- eller virksomhedsvideo som dem, vi producerer hos ”Min Historie”, har til formål at indkapsle et menneskes eller en virksomheds unikke historie og formidle dem til vores nærmeste og til dem, der kommer efter.

Vi er eksperter i at formidle historie og i at skabe de bedste rammer og betingelser for en god, vedkommende, relevant og rørende fortælling.

Vi har i mere end 2 årtier levet af at fortælle historier i levende billeder, og vi ved, hvad der skal til for at forstå, hvad der ligger på sinde, og som er det væsentlige budskab.

Vi er gode til at lytte og til at omsætte ord og tanker til vedkommende film.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Hand of an elderly holding hand of younger

Vores opgave er at skabe en tryg platform til at fortælle historien fra fortællerens synsvinkel, sådan som den blev oplevet, og sådan som den formede mennesket eller virksomheden bag.

Detaljerne i historien – de mange timers slid, der lå bag grundlæggelsen af virksomheden eller det sug i maven, det gav, da morfar mødte mormor første gang.

Kort sagt alt dét, der findes mellem linjerne i årsberetninger og folketællinger, det forstås og fornemmes bedst, når det fortælles af de mennesker, der har oplevet historien, eller som selv har været med til at skabe den.

Det er nuancerne i en fortælling, ansigtstræk, mimik, de små detaljer og anekdoter og det flygtige glimt i øjet, som kan skabe bro, forståelse og genkendelse. Om som kan styrke slægtsbånd eller virksomhedsidentitet.

Min Historie omfatter bl.a. følgende:

  • Virksomhedsportrætter
  • Virksomhedshistorie
  • Content produktioner
  • Årsberetninger
  • Anerkendelse af medarbejder
  • Jubilæum (privat eller officiel)
  • Eftermæle
  • Familiehistorie
  • Biografi og selvbiografi
  • Fødselsdage
  • Bryllup og bryllupsdag
  • Studenterafslutning
  • Stamtræ og slægtsforskning
  • Familiesammenkomster
SAMSUNG CSC