Slægtsvideoer

“The truth about stories is that that’s all we are.” 

– Thomas King

 

Hvad skal de fremtidige generationer i din familie vide om dit liv? Hvordan vil din stemme og den vej, du valgte i livet, være tilgængelig for de generationer, der følger efter dig? Og hvordan kan dine historier, oplevelser og erfaringer gavne dem på deres egen vej gennem livet?

Alle har en historie, og det er netop den eller de historier, som gør os unikke. De historier, vi efterlader os, kan forme og påvirke hvordan dem, som følger efter os, vil forstå de handlinger, erfaringer og oplevelser, som har gjort os til dem, vi er. Og som er med til at forme de mennesker, vi sætter i verden – og dem, der kommer efter dem.

“Min historie” er videoproducerede familiehistorier – en mulighed for dig og din familie til at bygge bro mellem generationer med et helt unikt og håndgribeligt eftermæle. Vi skaber videoportrætter, som kan fungere som en rød tråd fra dig til din familie, for at de kommende generationer kan spejle sig i din eller jeres historie og forstå sig selv gennem dem, der kom før.

Med “Min historie” tilbyder vi en ægte og ærlig videobiografi med fokus på din eller jeres families historie til både dig, jer og de fremtidige generationer. Formålet er at give de kommende generationer et dybtfølt og ægte indblik i det levede liv, der har skabt grundlaget for deres eksistens. Essensen af de følelser og oplevelser kan bedst videregives af personen selv – i levende billeder og ord.